Kreditorbogholder
Kreditorbogholder – med vilje og mod på noget ekstra samt sans for detaljen
VI SØGER EN KREDITORBOGHOLDER TIL AT STYRKE VORES ØKONOMIAFDELING PÅ KANALHOLMEN I HVIDOVRE. STILLINGEN ER MED REFERENCE TIL VORES TEAMLEDER FOR KREDITOROMRÅDET.
Økonomiafdelingen varetager den samlede administration for VIKINGBUS, herunder økonomi, controlling, HR/løn og IT for vores fire forretningsområder Turistbusser, Minibusser, Rutebusser og Rejsebureau. Økonomiafdelingen er præget af højt fagligt niveau og en uformel omgangstone. Der vil være masser af mulighed for at få indflydelse på sammensætningen og løsningen af opgaver. Vi har et ønske om at reducere omfanget af manuelle transaktioner og arbejdsgange og dermed sikre optimal udnyttelse af de systemer og processer vi arbejder med nu og på sigt. Således vil der i rollen som kreditorbogholder være rig mulighed for at bidrage til at optimere vores eksisterende processer.
PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER:
- Behandling af fakturaer i Batchflow
- Bogføring og betaling af fakturaer i Business Central
- Vedligeholdelse af stamdata
- Kreditor- og finansafstemninger
- Assistance i forbindelse med måneds- og årsafslutninger på tværs af vores afdelinger og kontorer i hele landet
- Eventuelt håndtering af rejseudlæg i continia expense management
- Omkostningsopfølgning
DIN BAGGRUND:
Din faglighed er i top indenfor økonomiområdet – vi lægger vægt på følgende kvalifikationer / erfaring:
- Du er regnskabsuddannet
- Du har erfaring fra lignende stilling i en bogholderifunktion
- Erfaring med digitalisering af arbejdsgange- og processer (optimering)
- Du er struktureret og ordensmenneske - med "ordren i penalhuset"
- Gerne en haj til Excel
- Ansvarsbevidst, systematisk og detaljeorienteret
- Fleksibel, har gå-på-mod og tør tage initiativ til at løse nye opgaver
- Kendskab til MS Office 365 Business Central og eventuelt continia expense management vil være en fordel, men det er ikke er krav
- Ren straffeattest
Som person skal du trives med både praktiske arbejdsopgaver og udviklingsopgaver. Du sætter en ære i at de rette personer modtager korrekte informationer, i rette kvalitet, til rette tid for derved at skabe troværdighed omkring din person. I VIKINGBUS arbejder vi efter følgende værdisæt, der er bærende for os alle:
- Engagement og samarbejde
- Kvalitet
- Sikkerhed og tryghed
- Troværdig og professionel
- Respekt og handlekraft
- Ansvarlighed
VI TILBYDER:
Forventningen er, at du efter en kort introduktion til virksomheden, systemerne og arbejdsprocesserne vil være rimelig selvkørende. Vi kan tilbyde:
- Et udfordrende og alsidigt job med gode muligheder for at præge jobbet
- En dynamisk virksomhed med masser af ambitioner om vækst og udvikling også for medarbejdere
- En aktiv personaleforening
- Løn efter kvalifikationer – Grundløn + obligatorisk pensionsordning + frivillig sundhedsforsikring
SØG STILLINGEN
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sisse Bjerre Dalsgaard Andersen på tlf. 59 297 700. Jobbet søges via mail job@vikingbus.dk vedhæftet din ansøgning og dit CV i PDF eller word-format mærket ”Kreditorbogholder” i emnefeltet. Ansøgningsfrist: Snarest muligt og senest den 31. januar 2023.
VIKINGBUS er én samlet virksomhed. En fusion af 18 stærke brands, som så dagens lys i maj 2021. Her slog vi dørene op for ét samlet VIKINGBUS, der bliver endnu bedre og stærkere for både større og mindre kunder. Vi styrker vores solide, lokale forankring og tilbyder kunderne en stor og fleksibel busflåde. VIKINGBUS er en 100% danskejet virksomhed. Med ombord i det nye VIKINGBUS er det danskejede POLARIS som investor. Deres kapitalstyrke og indsigt i forretningsdrift gør os til en endnu stærkere spiller på det danske marked.